Stephen Wilkes
Et døgn i én ramme: kompositten som tidskort, ikke enkelt øjeblik
Stephen Wilkes' Day to Night samler mange eksponeringer taget fra samme høje position gennem et helt døgn. Billedet er ikke dokumentet af ét tidspunkt, men en konstrueret bevægelse fra morgen til nat. Planlægning, fast kamera og redaktionel udvælgelse er lige så vigtige som selve optagelserne.
Se på billederne
Motiver og arbejdsform
- Inspireres af idéen om at indfange tidens gang i ét eneste billede, hvilket skaber en næsten filmisk fortælling om det pågældende sted.
- Har arbejdet på ikoniske lokationer som Times Square i New York, Eiffeltårnet i Paris, Serengeti-sletten i Afrika og mange flere.
- Er også optaget af at afdække historiske og kulturelle aspekter, fx i sin dokumentation af Ellis Island, hvor han undersøgte stedets arkitektur og immigrantfortællinger.
Arbejdsmåden
- Planlægning og motivvalg. Vælger et karakteristisk sted, hvor forskellene mellem dag og nat skaber en markant visuel effekt.
- Opsætter ofte et stativ i nøjagtig samme position gennem hele fotograferingsperioden.
- Tager hundreder eller tusinder af enkeltbilleder over adskillige timer (ofte 15-24 timer).
- Registrerer, hvordan lyset, folkelivet og himlens udtryk ændrer sig i løbet af dagen.
- Arbejder typisk digitalt, men med en høj opløsning og fokus på at bevare billedets detaljer.
I billederne
- Store, detaljerige panoramabilleder, hvor tidens forløb bliver en central del af fortællingen.
- Høj kontrast mellem lys og mørke samt en mættet, levende farvepalet.
- Dynamiske scener, ofte med menneskelig aktivitet, hvor man kan iagttage forandringer over tid.
Day to Night som tidsredigering
Wilkes fotograferer et sted fra et højt, fast standpunkt gennem mange timer og samler et stort antal eksponeringer i ét billede. Den færdige scene ligner et øjeblik, men rummer en kurateret bevægelse fra dag til nat. Derfor er projektet både fotografi og tidslig montage.
Standpunktet skal vælges, så rummet kan bære flere samtidige handlinger. Under optagelsen registreres lysets ændring og interessante hændelser; bagefter vælges ikke kun de mest dramatiske personer, men en rytme, som fører øjet gennem døgnet. Overgangszonen er kritisk: Farvetemperatur og skygger skal ændres gradvist, ellers ligner billedet to halvdele. man kan lave en mindre øvelse med kamera på stativ og tolv billeder over to timer. Saml tre tidszoner, og skriv præcist i billedteksten, at resultatet er en komposit.
Værker og serier
- Day to Night-serien: Ikoniske billeder af byer og landskaber, hvor dag og nat mødes i én komposition.
- Ellis Island: Et omfattende fotodokumentarisk projekt, der undersøger immigrationens historie gennem stedets arkitektur.
- National Geographic og Vanity Fair: Wilkes har bidraget med fotoessays og forsider til førende magasiner.
Prøv selv
- Lås kameraet og tag ét billede hver halve time i fire timer uden at ændre brændvidde.
- Vælg en tydelig tidsakse gennem rammen og maskér kun overgange, der hjælper øjet med at læse tiden.
- Vis både komposit og tre kildebilleder, så konstruktionen er gennemsigtig.
Et kritisk blik
En sømløs komposit kan ligne et enkelt fotografisk bevis. Oplys metode og tidsrum tydeligt; billedets ærlighed ligger i den åbne konstruktion, ikke i at skjule den.
I bogreolen
Der er ikke registreret en boghenvisning til denne side.