Saul Leiter

Farven som skjulested: New York set gennem ruder, sne og halve udsyn

Saul Leiter (1923-2013) behøvede ikke en stor begivenhed for at lave et ladet billede. Et rødt felt bag en dugget rude, en paraply i sne eller et ansigt presset ud mod kanten var nok. Han fotograferede sin egen del af New York igen og igen og lod vejr, glas og trafik bryde byen op i lag. Resultatet er gadefotografi, men ikke den type, der råber: “Se, hvad der skete.” Billederne hvisker: “Se, hvor lidt der skal til.”

Leiter var også maler. Det mærkes ikke som et filter lagt oven på fotografierne, men i selve prioriteringen: farve kan være motivet, en person kan reduceres til en lille tone, og en stor uskarp flade kan få mere plads end det genkendelige emne.

Se på billederne

At fotografere gennem noget

• Glas er et aktivt billedlag. Regndråber, genskin og dug skjuler oplysninger, men tilfører dybde og farve. Leiter bruger ikke ruden som en fejl, der skal undgås.
• Forgrunden må fylde. En mørk bilside, en markise eller et gardin kan dække det meste af billedet. Den lille synlige åbning bliver stærkere, fordi vi må lede efter den.
• Farven organiserer rammen. Rød, gul eller blå fungerer ofte som et anker i et ellers dæmpet byrum. Farven beskriver ikke bare ting; den styrer øjets rute.
• Uskarphed kan adskille lag. Det vigtige er ikke, om alt er skarpt, men om det skarpe og uskarpe har hver sin opgave.
• Det nære område bliver ved med at give. Leiter arbejdede gennem årtier omkring East Village. Gentagelsen gjorde ham følsom over for små forandringer i lys, vejr og butiksvinduer.

Sådan læses billederne

• Begynd ikke altid ved personen. Find først den største farveflade og se, hvordan den leder videre til en mindre figur.
• Kig efter rammer inde i rammen: rude mod rude, dør mod fortov eller et hul mellem to mørke former.
• Læg mærke til, hvor meget information der mangler. Et afskåret hoved eller en skjult krop kan gøre billedet åbent uden at gøre det tilfældigt.
• Sammenlign modebillederne med gadefotografierne. De deler ofte spejlinger, skæve udsnit og en fornemmelse af, at noget fortsætter uden for rammen.

Billeder og bøger at begynde med

• Through Boards, 1957. En smal åbning mellem brædder gør gaden til et farvet glimt. Billedet er en præcis lektion i at lade en forhindring bestemme kompositionen.
• Taxi, 1957. Det gule køretøj bliver både genkendelig ting og farvefelt. Se, hvor lidt bybeskrivelse der behøves omkring det.
• Snow, 1970. Snevejret opløser dybden, mens en rød paraply holder rammen sammen. Vejret er ikke baggrund, men billedets vigtigste optiske materiale.
• Early Color, 2006. Monografien gjorde et langt, stille farvearbejde synligt sent i Leiters liv. Læs sekvensen for skiftet mellem tætte farveabstraktioner og mere åbne gadescener.

Fem øvelser med Leiters greb

1. Find en uren rude. Fotografer samme udsyn med fokus på glasset, på motivet bagved og midt imellem. Vælg den version, hvor lagene er lettest at skelne uden at mysteriet forsvinder.
2. Lad 60 procent være skjult. Brug en dørkarm, parkeret bil eller mørk forgrund til bevidst at blokere størstedelen af rammen. Den synlige rest skal stadig indeholde en klar farve eller gestus.
3. Arbejd med én farveakkord. Vælg en dæmpet grundtone og én stærk accent. Tag kun billeder, hvor accenten har en tydelig placering og ikke bare er tilfældig pynt.
4. Gå ud i dårligt vejr. Brug regn, sne eller tåge til at forenkle baggrunden. Beskyt udstyret, men lad dråber og refleksioner forblive synlige.
5. Redigér for antydning. Vælg seks billeder, hvor mindst ét vigtigt element er delvist skjult. Fjern de billeder, hvor skjul kun gør motivet uklart uden at tilføre spænding.

Det stille arbejde er ikke det samme som nostalgi

Leiters varme palet og snefyldte gader kan let blive en opskrift på “poetisk New York”. Det mest brugbare ligger dybere: han accepterer forhindringer, arbejder tæt på hjemmet og lader betydningen være uafsluttet. Efterlign derfor ikke blot paraplyen eller den røde farve. Undersøg, hvad der i dit eget nærmiljø kan blive til et billedlag.

I bogreolen

• All About Saul Leiter (2017) - den bredeste introduktion i samlingen. Brug blandingen af gadefotografi, mode, nøgenstudier og maleri til at se, hvilke kompositoriske vaner der går igen på tværs af medier.
• Here's More, Why Not (2013) - en lille, intim samling af 34 tidligere upublicerede farvebilleder. Den er nyttig til at studere, hvordan et smalt udvalg kan føles som et personligt fund i stedet for en karriereoversigt.
• Du har dokumentarfilmen In No Great Hurry: 13 Lessons in Life with Saul Leiter (2013). Tomas Leachs film følger Leiter i den minderige, overfyldte lejlighed, mens hans sene berømmelse vokser. Se den for hans modvilje mod karriereræs, forholdet mellem maleri og fotografi, den daglige vandring tæt på hjemmet og den langsomme opbygning af et stort arkiv. Filmen er især nyttig som modvægt til forestillingen om, at et betydeligt fotografisk liv kræver konstant synlighed og produktion.
• Photographs and Works on Paper (2011) - vælg denne, når du vil sammenligne gouachernes farvefelter med fotografiernes ruder, skygger og fladeopdeling.
• Saul Leiter (2012) - den store retrospektive indgang. Her kan du følge forholdet mellem tidlige sort-hvide billeder, farve, mode, maleri og skitsebøger gennem en hel karriere.
• Saul Leiter (Photofile, 2012) - den hurtige billedlektion. Brug de 64 illustrationer til en koncentreret analyse af refleksion, gennemsigtighed, tomrum og farveankre.

Video

YouTube: Saul Leiter

Kilder

• Saul Leiter Foundation: biografi
• Saul Leiter Foundation: farvefotografier
• Saul Leiter Foundation: bøger
• In No Great Hurry: officiel filmside