Søren Solkær
Fra rockportræt til stæreflok: iscenesat person og kollektiv naturform
Søren Solkær spænder fra kontrollerede portrætter af musikere til Black Sun, hvor stæreflokke tegner skiftende former på himlen. De to spor deler sans for silhuet, dramatisk baggrund og det øjeblik, hvor en figur bliver grafisk klar.
Motiver og arbejdsform
- Trækker på en blanding af filmisk æstetik og interesse for popkultur, hvilket fremgår tydeligt af hans portrætstil.
- Har arbejdet i metropoler som London, New York og Los Angeles, hvor han har skabt ikoniske billeder af musik- og kulturscenen.
- Den sønderjyske baggrund og naturoplevelser i Danmark har også inspireret hans mere kunstneriske projekter.
Arbejdsmåden
- Koncept og planlægning. Når han fotograferer musikere eller kunstnere, udforsker han ofte deres visuelle univers for at skabe et portræt, der matcher deres identitet.
- For naturprojekter bruger han observation og planlægning for at fange fænomener som store stæreflokke (sort sol).
- Arbejder med en blanding af iscenesat og spontan fotografering, afhængigt af opgavens karakter.
- Bruger både naturligt lys og studie-/lokationsbelysning for at skabe den rette stemning.
- Fotografierne kan både være digitale og analoge, dog ofte i farve.
I billederne
- En stiliseret, ofte farverig og detaljerig billedstil, der kan have et let surrealistisk præg.
- Portrætterne er ofte intime og personlige, samtidig med at de afspejler kunstnerens eller motivets egen visuelle identitet.
- Naturprojekterne af stæreflokke er kendetegnet ved storslåede, næsten grafiske formationer i landskabet.
Fra musikportræt til sort sol
Solkærs portrætter og Black Sun kræver to forskellige former for kontrol. I portrættet bygges billedet omkring personens offentlige figur: location, farve og lys må gerne være teatralske, men ansigt og kropssprog skal fortsat føles tilstede. I stæreprojektet kan fuglene ikke instrueres. Her består kontrollen i at kende sted, årstid, vind, baggrund og sandsynlig flyveretning, så kameraet er klar, når flokken tegner en kortvarig form.
Sammenlign de to arbejdsformer. Musikportrættet viser, hvordan research kan omsættes til en scene; Black Sun viser, hvordan forberedelse kan give plads til det uforudsigelige. I begge tilfælde bør det dramatiske billede have et roligt anker: et blik, en horisont, en trælinje eller en enkelt fugl, der gør skalaen læselig. man kan bruge forskellen til at skelne mellem at konstruere en situation og at forberede sig grundigt på noget, man ikke kontrollerer.
Værker og serier
- Portraits of Musicians: Et omfattende katalog af portrætter af internationale musiknavne, skabt gennem flere årtier.
- Closer: En fotobog med billeder af en række verdensberømte kunstnere.
- Black Sun: Et projekt om de store stæreflokke (sort sol) i Danmark, hvor Solkær udforsker mønstrene og koreografien i fuglenes fælles flugt.
Se på billederne
Prøv selv
- Lav et musikportræt med én enkel silhuetidé og en location, der støtter personens udtryk.
- Fotografér fugle eller anden kollektiv bevægelse med fokus på formens kant og skiftende tæthed.
- Sammenstil ét instrueret portræt og ét uforudsigeligt naturbillede; beskriv hvad du kan kontrollere i hver situation.
Et kritisk blik
Dramatiske himle og stærke personaer kan blive branding. Bevar variation, adfærd og stedets konkrete forhold, så projektet ikke kun består af genkendelige signaturbilleder.
I bogreolen
- Solkær, Søren – Black Sun (2020) Titel_ Black Sun - Studér stæreflokkenes skift mellem tæt masse, spredte punkter og landskabets målestok; bogen er særlig nyttig til sekvens, vejr og variation inden for ét naturfænomen.