Jay Maisel
Lys, gestus og farve: at være klar før motivet forklarer sig
Jay Maisels undervisning samler fotografiet omkring lys, gestus og farve. “Gestus” er ikke kun en håndbevægelse, men det særpræg, der gør en væg, en skygge eller en person levende. Metoden kræver, at kameraet er klar, mens fotografen fortsat ser åbent.
Motiver og arbejdsform
- New York er Jay Maisels “hjemmebane” og evige inspirationskilde. Han har især fundet motiver i byens gader, bygninger og mennesker.
- Inspireret af maleriske principper som farveharmoni, form og lys, hvilket han overfører til fotografiet.
- Har rejst internationalt, men vender ofte tilbage til sin fascination af urbane miljøer, hvor kontraster, farver og menneskelige interaktioner danner en rig visuel fortælling.
Arbejdsmåden
- Observation og motivvalg. Arbejder ofte uden en egentlig plan, men lader motivet “komme til sig” via nysgerrighed og et konstant vågent øje for lys og bevægelse.
- Fokuserer på, at en scene skal have mindst ét af tre elementer for at være interessant: lys, farve eller gestik (gesture).
- Arbejder primært digitalt i dag, men har gennem sin lange karriere brugt forskellige analoge kameraer.
- Undgår typisk store opsætninger og bær kun let udstyr for at bevare bevægelsesfrihed og spontanitet.
- Lader motivets farver og kontraster styre, hvordan han eksponerer og komponerer billedet.
I billederne
- Mættede farver og et instinktivt blik for lysfald, der sammen fremhæver form, bevægelse og stemning i motivet.
- Et fokus på det spontane og “gestik,” hvor et motivs stilling eller bevægelse kan bære billedets fortælling.
- En stærk tro på, at man kan finde kunst i hverdagslige scener, så længe man er åben og tålmodig i sin iagttagelse.
Farve, lys og gestus før motivkategori
Maisel organiserer ikke først verden i genrer. En facade, et ansigt eller en refleks kan blive billedet, hvis lys, farve og gestus mødes. Gestus betyder her mere end en håndbevægelse: også en sky, en skyggekant eller to farvefelters indbyrdes spænding kan give rammen retning. Det forklarer, hvorfor hans billeder kan være enkle uden at virke tomme.
På en gåtur kan man vælge én begrænsning: kun fotografere, når en tydelig farverelation ændres af en levende bevægelse. Find først scenen, vent derefter. Tag ikke billedet, blot fordi farven er stærk. Figuren eller lyset skal gøre noget ved kompositionen. Gennemgå bagefter optagelserne uden metadata og beskriv gestussen i én konkret sætning; kan den ikke beskrives, er billedet sandsynligvis kun dekorativt.
Værker og serier
- “Light, Gesture & Color” (bog): Opsummerer hans filosofi om de centrale elementer, der gør et billede interessant.
- “It’s Not About the F-Stop” (bog): En samling af anekdoter, råd og filosofier om fotografering.
- Gennem sit arbejde på albumcovers og reklamer i 1960’erne og frem, fik han stor kommerciel opmærksomhed, inden han fokuserede på mere personlige projekter.
Prøv selv
- Find dagens bedste lys og bliv i området, til en gestus eller farve giver lyset et motiv.
- Fotografér fem ikke-menneskelige 'gestusser': en bøjet gren, slidt flade eller skæv skygge.
- Bær kun ét kamera og ét objektiv en hel dag, så betjeningen ikke afbryder observationen.
Et kritisk blik
Rådet om altid at have kameraet kan blive rastløs billedsamling. Vælg færre situationer, og forklar præcist hvilken gestus der gør hvert valgt billede nødvendigt.
I bogreolen
- Du har dokumentarfilmen Jay Myself (2019). Stephen Wilkes følger sin mentor, mens Maisel forlader den seks etager store tidligere bankbygning på 190 Bowery, som i årtier var både hjem, studie og samling. Se filmen for forbindelsen mellem hans fotografiske blik og hans trang til at gemme ting, farver og visuelle spor. Flytningen gør redigering fysisk: Hvad bevarer man efter et langt arbejdsliv, og hvordan skelner man mellem råmateriale, erindring og værk?