Don McCullin
At blive stående ved det ubærlige: krigsreportage, ansvar og mørke landskaber
Don McCullin er kendt for krig og humanitære katastrofer, men hans senere landskaber er ikke en fredelig parentes. Den samme tunge toneskala og opmærksomhed på menneskelig sårbarhed fortsætter. Studér både hans mod til at være til stede og de etiske grænser for at gøre lidelse til billeder.
Se på billederne
Motiver og arbejdsform
- Inspireret af ønsket om at kaste lys over krig, konflikt og marginaliserede samfund gennem fotografering.
- Har dækket en lang række konflikter, herunder Vietnamkrigen, borgerkrigen i Biafra, krige i Mellemøsten samt uroligheder i Nordirland.
- Har også fotograferet sociale og økonomiske problemstillinger i sit hjemland, Storbritannien, særligt i de nordlige, forfaldne industribyer.
Arbejdsmåden
- Bruger tid på at forstå den historiske og menneskelige kontekst, inden han rejser til konfliktområder.
- Opretholder en respektfuld, men vedholdende tilgang for at komme tæt på sine motiver.
- Feltarbejde og optagelse. Arbejder hovedsageligt i sort-hvid med analogt udstyr (35mm eller mellemformatkamera), selvom han i dag også benytter moderne værktøjer.
- Dokumenterer ofte ekstreme situationer på nært hold, hvor han opsøger farlige områder og samtaler med de involverede parter.
- Vægter skarphed, kontrast og komposition højt, så motivets indhold træder stærkt frem.
I billederne
- Intense, kontrastfyldte sort-hvide kompositioner med fokus på det menneskelige ansigt og de følelser, der udspiller sig i ekstreme situationer.
- Vidner om empati og nærvær, selv når motiverne viser smerte, ødelæggelse og fortvivlelse.
- Forener en fotojournalistisk integritet med en kunstnerisk sans for komposition og dramatik.
Krig, ansvar og det mørke landskab
McCullins arbejde fra blandt andet Vietnam, Biafra og Beirut viser konsekvenserne af krig gennem mennesker, ikke kun gennem kamp. Den nære adgang giver billederne kraft, men kræver, at beskueren får mere end chok: ansigt, omgivelser og billedtekst skal tilsammen forklare, hvem der rammes og under hvilke forhold. Hans senere landskaber fra Somerset er mørke og fysisk tunge; de bør læses som et andet spor, ikke som neutral rekreation efter reportagen.
Ved egen redigering kan man lægge de mest dramatiske billeder til side og spørge, hvilke roligere rammer der viser årsag, ventetid eller eftervirkning. I mørk behandling skal skyggerne bevare spor af sted og handling. Hvis den sorte tone gør lidelsen mere monumental, men personen mindre konkret, er printet blevet for effektfuldt.
Værker og serier
- Vietnam-krigsreportager (1960’erne-1970’erne) – Ikoniske billeder, der viste krigens barske realiteter.
- Biafra-konflikten (slut-1960’erne) – Dybt rystende skildringer af sult og civil nød under borgerkrigen i Nigeria.
- Northern England-serier (1970’erne-1980’erne) – Fotografier af social- og industrielt forfald i britiske byer.
- Syrien og andre Mellemøst-dækninger (forskellige årstal) – Skildringer af konflikt, kultur og menneskeskæbner i regionen.
- Fotobøger som Unreasonable Behaviour (autobiografi) og Don McCullin (retrospektiv) giver indsigt i hans virke og tankegang.
Prøv selv
- Dæk en svær lokal situation uden at søge chok. Lav først billeder, der forklarer sted, relationer og konsekvens.
- Fotografér et landskab i vejr, der viser jordens vægt og historie, uden at presse skyerne til kunstig dramatik.
- Skriv en billedtekst, der præciserer hvad du ved, hvad du ikke ved, og hvordan du fik adgang.
Et kritisk blik
Det stærkeste billede er ikke altid det mest forsvarlige at offentliggøre. Vurder værdighed, samtykke, nødvendig dokumentation og risikoen for at gentage en persons værste øjeblik uden sammenhæng.
I bogreolen
Der er ikke registreret en boghenvisning til denne side.