Daido Moriyamas billeder er ofte grove, uskarpe og skæve med vilje. Are, bure, boke - kornet, rystet og ude af fokus - er ikke en tilladelse til sjusk, men en måde at gøre storbyens tempo, erindring og mediebilleder fysisk mærkbare.
Værker
Motiver og arbejdsform
- Inspireret af den japanske avantgarde-bevægelse og fotografer som Eikoh Hosoe, samt vestlige fotografer som William Klein.
- Tokyo udgør hans primære “jagtmark” – gaderne, neonlysene, subkulturerne og de tilfældige møder mellem mennesker.
- Bruger ofte lav opløsning, høj kontrast og stærkt korn for at understrege storbyens kaos og anonyme atmosfære.
Arbejdsmåden
Moriyama går gennem byen med et lille kamera og reagerer på det, der fanger hans blik. Mennesker, skilte og andre billeder bliver dele af samme strøm. Den korte afstand og de skæve beskæringer lader mødet med motivet stå ujævnt og åbent.
Udtrykket kan ikke reduceres til 35mm-film og et højt ISO-tal. Moriyama har også arbejdet digitalt og i farve, som kurator Thyago Nogueira beskriver i interviewet med British Journal of Photography. Korn, kontrast og mørke skygger må derfor læses i det enkelte billede frem for som en fast optagelsesopskrift.
I billederne
I de tre viste billeder træder ansigt, mund og krop frem gennem mørke, trykstruktur og uskarphed. Beskæringen afbryder motivet, og skarpheden ligger ikke altid dér, hvor man først søger den. Det skaber modstand i læsningen af billedet.
Farewell Photography: et bevidst sammenbrud
Moriyamas bog Farewell Photography presser reproduktion, kontrast, korn og fragment så langt, at fotografiet næsten går i opløsning. Billederne spørger ikke kun, hvad byen ser ud som, men hvad fotografiske billeder bliver til, når de kopieres, trykkes og cirkulerer. Det er mere radikalt end blot at vælge en grov sort-hvid preset.
Se bogen som sekvens. Tætte sorte opslag, udbrændte flader og uafklarede motiver skaber en fysisk rytme, hvor et mere læsbart billede pludselig får stor vægt. Man kan efterligne processen uden at efterligne udseendet: bland egne gadebilleder med genfotograferede plakater og skærme, og redigér efter friktion mellem oplevelse og mediebillede. Hvert teknisk brud skal have en rolle i bogens tempo.
Værker og serier
- Japan: A Photo Theater (1968): Moriyamas første bog, der slog hans navn fast i Japan.
- Farewell Photography (1972): Et eksperimenterende værk, hvor han bevidst brugte fejl og uskarphed som en del af udtrykket.
- Tales of Tono (1976): Skildrer landskabet og myterne i Tono-regionen, men stadig med Moriyamas særegne stil.
- Daido hysteric (forskellige årstal): En serie fotobøger udgivet i samarbejde med forlaget Hysteric Glamour, med kraftig fokus på mode og subkultur.
Prøv selv
- Gå hurtigt gennem et kendt kvarter med lille kamera og én eksponering pr. impuls. Redigér bagefter efter energi, ikke teknisk perfektion.
- Genfotografér et trykt billede, en skærm eller en plakat i byrummet, så original og omgivelse støder sammen.
- Lav en hård sort-hvid sekvens, men behold kun de tekniske brud, der styrker rytmen eller uroen.
Et kritisk blik
En efterlignet Moriyama-stil bliver hurtigt en samling tilfældige fejl. Hvert kornet eller uskarpt valg skal have en relation til byens tempo, billedets hukommelse eller seriens form.
I bogreolen
- Moriyama, Daido – Daido Moriyama (2012) - Brug bogen som en lektion i sekvens og friktion: se hvordan grove gadefragmenter, reproducerede billeder og sorte opslag skaber tempo uden en traditionel fortælling.