Brassaï (1899–1984) blev født Gyula Halász i Brassó, det nuværende Brașov i Rumænien. Kunstnernavnet betyder “fra Brassó”. Han uddannede sig som maler, arbejdede som journalist og flyttede til Paris, hvor han begyndte at fotografere systematisk omkring 1930.
Med bogen Paris de nuit fra 1933 viste han byen som mere end monumenter og boulevarder. Tåge, våde brosten, lukkede parker, caféer, natklubber og små hotelværelser bliver lige vigtige dele af et socialt landskab. Han fotograferede både byens offentlige rum og miljøer, som normalt blev holdt uden for den officielle fremstilling af Paris.
- Levetid
- 1899–1984
- Født som
- Gyula Halász
- Arbejdsfelt
- By-, nat-, portræt- og dokumentarfotografi
- Serier og bøger
- Paris de nuit · Le Paris secret · Graffiti
Natten som fotografisk materiale
Brassaï lod ikke natten blive en ensartet sort baggrund. Gadelamper, billygter, røg, tåge og spejlinger deler rummet op i forskellige afstande. De lange eksponeringer gør tomme gader rolige, mens billederne fra caféer og dansehaller samler kroppe, blikke og spejle tæt.
Den tekniske begrænsning blev en del af formen. Med kamera på stativ og få mulige eksponeringer måtte han vælge placering og vente. Lyset bestemmer, hvilke oplysninger der træder frem, og mørket udelader resten. Derfor føles billederne både dokumentariske og præcist byggede.
Flere sider af arbejdet
- Det hemmelige Paris. Brassaï fotograferede elskende, nattens arbejdere, klubber og lukkede miljøer uden at reducere dem til kulisse.
- Graffiti. Fra 1930’erne registrerede han indridsete tegn i byens mure og ordnede dem efter motiver. Serien forbinder dokumentation med hans interesse for form og spor.
- Kunstnerportrætter. Han fotograferede blandt andre Picasso og Giacometti i deres arbejdsrum. Omgivelserne forklarer noget om personen uden at overtage portrættet.
- Tekst og sekvens. Bøgerne viser, at Brassaï tænkte i sammenhængende skildringer af byen, ikke kun i løsrevne natteikoner.
Arbejdsform
Se efter, hvordan én lyskilde kan organisere både rum og handling. Brug derefter billedets kanter: et spejl, en døråbning eller en mørk facade kan samle flere små hændelser uden at gøre én af dem til hele forklaringen.
Værker
Den tætte beskæring og spejlingen samler parret og caféens mørke rum. Lyset beskriver nærheden uden at gøre scenen teatralsk.
Prøv selv
Vælg ét gadehjørne efter mørkets frembrud. Lav først et billede, hvor lyskilden er synlig, og derefter et, hvor kun dens virkning kan ses. Sammenlign hvilke personer, overflader og afstande lyset gør forståelige.