Foto-inspiration

Anton Corbijn

Musikerportrættet som fælles figur: korn, location og mange års tillid

Anton Corbijns portrætter af musikere er ofte lige så genkendelige som musikken. Han bruger sparsomme locations, groft korn og enkle positurer til at bygge en figur omkring personen. De lange samarbejder med blandt andre Depeche Mode og U2 viser, at et visuelt sprog kan udvikles over år i stedet for i én presseoptagelse.

Værker

Sort-hvidt musikerportræt af Anton Corbijn
Uskarpheden holder personen på afstand. Musikeren står tæt, men ansigt og hånd er bløde mod de mørke træer og den lyse kirkespids. Den korte håndgestus bliver tydeligere end identiteten.
Sort-hvidt musikerportræt ved containere af Anton Corbijn
Den hvide figur bryder industrifladerne. Personen går langs containerens tunge, mørke rektangel, mens kasser og jord fortsætter mod højre. Den lyse dragt gør bevægelsen læselig i det rå rum.
Sort-hvidt musikerportræt foran et hus af Anton Corbijn
Hånden skjuler det centrale ansigt. Den mørke figur står frontalt mellem husets vinduer og klippede buske, men hånden dækker mund og næse. Røgen foran brillerne gør portrættet endnu mindre tilgængeligt.

Motiver og arbejdsform

  • Født i Strijen, Holland, og begyndte at fotografere som teenager, inspireret af rockmusik.
  • Flyttede til London i 1979, hvor han begyndte at arbejde med NME (New Musical Express) og fik sit gennembrud som musikfotograf.
  • Inspireret af den mørke, introspektive stemning i post-punk og alternativ rock, hvilket afspejles i hans billeder.
  • Har arbejdet i både fotografi, musikvideoer og film, hvilket giver hans billeder en særlig cinematisk kvalitet.

Arbejdsmåden

Corbijn arbejder med kunstnernes positur, omgivelser og fremtoning. Et arrangeret portræt kan stadig give plads til en uventet gestus. De lange samarbejder med musikere gør det muligt at udvikle figuren fra billede til billede.

I interviewet med Musée fortæller han, at han foretrækker et lille hold og korte fotograferinger. Han beskriver også skiftet til Hasselblad som en anledning til at tænke kompositionen om. Hans arbejde omfatter både analoge og digitale kameraer; en bestemt brændvidde forklarer ikke alene portrætternes nærhed.

I billederne

Korn, kontrast og uskarphed gør overfladen mærkbar. I de viste billeder skjuler en hånd eller et uskarpt ansigt personens identitet, mens krop og omgivelser får større vægt. Det gør iscenesættelsen til en del af portrættets udtryk.

Værker og serier

  • Portrætter af Joy Division (1979) – Skabte ikoniske billeder af bandet, herunder berømte billeder af Ian Curtis.
  • Depeche Mode (fra 1986 og frem) – Har fotograferet og filmet bandet i årtier og skabt deres visuelle identitet.
  • U2’s The Joshua Tree (1987) – Tog de berømte billeder af bandet i den amerikanske ørken.
  • Nirvana (1993) – Et sort-hvidt portræt af Kurt Cobain. Billedets stemning er en fortolkning, ikke et sikkert udsagn om hans indre liv.
  • Spillefilmen Control (2007) – En biografisk film om Ian Curtis fra Joy Division, hvor Corbijns visuelle stil dominerer hele filmens æstetik.

Prøv selv

  1. Vælg en location, der giver én klar metafor for personen. Undgå rekvisitter, der kræver en lang forklaring.
  2. Arbejd med hårdt dagslys og en enkel positur. Lad korn eller kontrast støtte stemningen, men vurder først råbilledets gestus.
  3. Lav tre portrætter af samme person over en måned. Bevar ét visuelt princip og lad relationen ændre resten.

Et kritisk blik

Et stærkt image kan blive en maske, som både fotograf og berømt motiv har interesse i. Se efter de billeder, hvor personaen får en revne, og personen bliver mere end brandet.

I bogreolen

Der er ikke registreret en boghenvisning til denne side.

Video

YouTube: Anton Corbijn

Kilder