Foto-inspiration

Anders Petersen

Nærhed efter midnat: relationen er vigtigere end den pæne afstand

Anders Petersens billeder fra Café Lehmitz og senere miljøer er rå, men ikke tilfældige. Han vender tilbage, lærer mennesker at kende og fotograferer tæt nok på til, at berøring, træthed og ømhed bliver synlig. Kameraet er en del af relationen, ikke en usynlig observatør.

Værker

Café Lehmitz i Hamborg 1970 af Anders Petersen
Bordet holder selskabet samlet. Manden til venstre læner sig ind, mens kvinden foran møder kameraet direkte. Hænder, glas og ansigter ligger tæt og lader næsten ingen rolig baggrund være tilbage.
Inez på Café Lehmitz af Anders Petersen
Gestussen samler den tætte bar. Inez står midt i billedet med den løftede arm som en lys bevægelse mellem mørke kroppe. Søjlen og menneskene omkring hende gør pladsen smal og intens.
Schrunkle Madame på Café Lehmitz af Anders Petersen
Kroppene danner én bevægelse. De tre kvinder læner sig ind over hinanden, så arme, ansigter og glas næsten flettes sammen. Den skrå kropslinje gør øjeblikket både varmt og ustabilt.

Motiver og arbejdsform

  • Var elev af den svenske fotograf Christer Strömholm og er ligesom sin mentor interesseret i det nære, intense portræt.
  • Fotograferer ofte mennesker i miljøer, der afspejler stærke følelser – fx natklubber, fængsler og psykiatriske afdelinger.
  • Har i mange år arbejdet i Europa, men også skildret hverdagslivet i eksempelvis Tokyo og St. Petersborg.

Arbejdsmåden

Petersen vender tilbage til mennesker og steder over længere tid. Den nære kontakt giver plads til berøring, blikke og skiftende stemninger. Et fotografi kan dog ikke vise et menneskes fulde eller mere autentiske jeg.

Han arbejder primært analogt i sort-hvid, typisk med 35mm-kamera. Mørkekammerarbejdet giver kontrol over kontrast, korn og toner. I billederne fra Café Lehmitz er afstanden kort, og ansigter og hænder fylder ofte rammen.

I billederne

De tætte beskæringer lader ansigter, hænder og kroppe støde sammen. Sort-hvid, korn og mørke flader giver billederne tyngde. I de viste fotografier møder direkte blikke og berøring den trange bars rum.

Café Lehmitz læses som et miljø

De kendte billeder fra Café Lehmitz viser tatoveringer, omfavnelser, træthed og direkte blik, men bogens styrke ligger i gentagelsen af mennesker og rum. Petersen var ikke en kort gæst, der samlede ekstreme typer. Han vendte tilbage, blev en del af stedet og lod ømhed, humor og ensomhed stå ved siden af hinanden.

Læs derfor bogen fra ende til anden. Markér hvem der vender tilbage, og hvordan afstanden ændrer sig. Et voldsomt nærbillede får en anden betydning, når samme person senere ses i ro eller fællesskab. I et eget lokalt projekt bør man bruge tid uden kamera og aftale, hvordan billederne kan bruges. Den nære brændvidde er først et ærligt greb, når relationen kan bære den.

Værker og serier

  • Café Lehmitz (1978): Fotografier af stamgæster og nætter på en bar i Hamborg.
  • Fängelse (1984): Fotografier fra et svensk fængsel. Bogen indleder hans trilogi om lukkede institutioner.
  • Rome (2005) og Tokyo (2010): Serier fra storbyer, hvor han arbejder med samme menneskenære tilgang i nye kulturelle kontekster.

Prøv selv

  1. Vend tilbage til samme sted tre gange uden først at fotografere. Lær rytmen og mindst ét menneske at kende.
  2. Lav et nært portræt med tydeligt samtykke. Vent på en gestus mellem personen og omgivelserne i stedet for kun et ansigtsudtryk.
  3. Redigér en serie efter følelsesmæssig temperatur: åbenhed, uro, humor, ensomhed og ro.

Et kritisk blik

Intimitet kan ikke aflæses af billedets afstand alene. Spørg, hvordan tilliden blev skabt, hvad den fotograferede vidste om brugen, og om serien giver plads til andet end sårbarhed.

I bogreolen

Video

YouTube: Anders Petersen

Kilder