Anders Petersens billeder fra Café Lehmitz og senere miljøer er rå, men ikke tilfældige. Han vender tilbage, lærer mennesker at kende og fotograferer tæt nok på til, at berøring, træthed og ømhed bliver synlig. Kameraet er en del af relationen, ikke en usynlig observatør.
Værker
Motiver og arbejdsform
- Var elev af den svenske fotograf Christer Strömholm og er ligesom sin mentor interesseret i det nære, intense portræt.
- Fotograferer ofte mennesker i miljøer, der afspejler stærke følelser – fx natklubber, fængsler og psykiatriske afdelinger.
- Har i mange år arbejdet i Europa, men også skildret hverdagslivet i eksempelvis Tokyo og St. Petersborg.
Arbejdsmåden
- Observation og nærkontakt. Søgte tidligt de steder og miljøer, hvor han kunne komme tæt på mennesker og deres personlige historier.
- Etablerer ofte langvarige relationer til sine motiver, så de slapper af og viser mere af deres autentiske jeg.
- Arbejder primært analogt i sort-hvid, typisk med 35mm-kamera.
- Opsøger spontant de scener, hvor menneskelig interaktion eller stemning er på spil – og foretrækker til tider lavt lys, hvilket fremhæver en rå æstetik.
- Mørkekammer og fremkaldelse. Fremkalder filmene selv for at bevare kontrol over kontraster, korn og sort-hvide toner.
I billederne
- Intime, rå sort-hvide billeder med kraftigt korn, der fremhæver en mørk, ofte melankolsk stemning.
- Tæt beskæring og fokus på ansigter, kropssprog og intensitet i øjeblikket.
- Dokumentarisk, men stærkt ladet med følelser, som opsluger beskueren.
Café Lehmitz læses som et miljø
De kendte billeder fra Café Lehmitz viser tatoveringer, omfavnelser, træthed og direkte blik, men bogens styrke ligger i gentagelsen af mennesker og rum. Petersen var ikke en kort gæst, der samlede ekstreme typer. Han vendte tilbage, blev en del af stedet og lod ømhed, humor og ensomhed stå ved siden af hinanden.
Læs derfor bogen fra ende til anden. Markér hvem der vender tilbage, og hvordan afstanden ændrer sig. Et voldsomt nærbillede får en anden betydning, når samme person senere ses i ro eller fællesskab. I et eget lokalt projekt bør man bruge tid uden kamera og aftale, hvordan billederne kan bruges. Den nære brændvidde er først et ærligt greb, når relationen kan bære den.
Værker og serier
- Café Lehmitz (1978): Et banebrydende værk, hvor han skildrede de sene nattetimer og stamgæster på en bar i Hamborg.
- Fängelse (2004): Fotografier af indsatte i et svensk fængsel, der viser et ufiltreret indblik i deres liv og følelser.
- Rome (2005) og Tokyo (2010): Serier fra storbyer, hvor han arbejder med samme menneskenære tilgang i nye kulturelle kontekster.
Prøv selv
- Vend tilbage til samme sted tre gange uden først at fotografere. Lær rytmen og mindst ét menneske at kende.
- Lav et nært portræt med tydeligt samtykke. Vent på en gestus mellem personen og omgivelserne i stedet for kun et ansigtsudtryk.
- Redigér en serie efter følelsesmæssig temperatur: åbenhed, uro, humor, ensomhed og ro.
Et kritisk blik
Intimitet kan ikke aflæses af billedets afstand alene. Spørg, hvordan tilliden blev skabt, hvad den fotograferede vidste om brugen, og om serien giver plads til andet end sårbarhed.
I bogreolen
- Petersen, Anders - Café Lehmitz (Ukendt) - Læs Café Lehmitz som en hel nat: se hvordan kroppe, blikke og gentagne personer skaber et miljø, der er mere nuanceret end enkeltbilledernes rå ry.
- Arvidson, Tommy - Anders Petersen’s Darkroom (Ukendt) - Brug Anders Petersen's Darkroom til processen omkring kontaktark, kopiering og udvælgelse; den forklarer, hvordan det mørke, tætte udtryk bliver til i redigering og print.