Alan Schaller bygger sine sort-hvide gadebilleder omkring stærke lyslommer, dybe sorte flader og mennesker, der ofte fylder meget lidt. Det afgørende er ikke motivets berømmelse, men fotografens position: en trappe, en tunnel eller en glasfacade bliver en scene, og personen giver scenen målestok og retning.
Værker
Motiver og arbejdsform
- Inspireret af klassiske sort-hvide mestre som Henri Cartier-Bresson, Fan Ho og Sebastião Salgado, men med en moderne, minimalistisk tilgang.
- Fotograferer ofte i London, men hans arbejde inkluderer også billeder fra storbyer som New York, Tokyo, Paris og Hongkong.
- Har en særlig fascination af arkitekturens samspil med lys og skygger, hvilket han ofte inkorporerer i sine billeder.
Arbejdsmåden
- Observation og komposition. Schaller arbejder intuitivt i byens rum og venter ofte på, at lys, mennesker og arkitektur falder perfekt sammen.
- Bruger negative spaces, diagonaler og stærke kontraster for at skabe dybde og grafiske former i billedet.
- Skyder næsten udelukkende i sort-hvid og bruger høj kontrast til at fremhæve teksturer og mønstre.
- Benytter Leica-kameraer (ofte Leica Q2 eller Leica M10) og foretrækker 35mm og 28mm objektiver.
- Bruger ofte en hurtig lukkertid (1/500s eller hurtigere) for at fange øjeblikke med skarphed og præcision.
I billederne
- Højkontrast sort-hvid – ofte med skarpe skygger og dramatisk lys.
- Minimalisme og geometri – motiverne er ofte isolerede i rene, grafiske kompositioner.
- Menneskelig isolation – skildrer ofte ensomme figurer i byens kaos, hvilket giver hans billeder en cinematisk, næsten dystopisk stemning.
Den lille figur må gøre noget
Schallers billeder kan ved første blik ligne ren arkitekturgrafik: sorte flader, hvidt lys og en meget lille person. Men figuren er ikke bare målestok. Kroppens retning, skridt eller isolation fortæller, hvordan rummet opleves. Uden den præcise gestus bliver billedet en flot baggrund med en tilfældig silhuet.
Byg derfor rammen i to faser. Find først geometri og lyslomme, og vælg en eksponering, hvor højlyset har struktur. Vent derefter på en person, hvis bevægelse støtter eller modsiger linjerne. Tag ikke en lang serie af enhver forbipasserende; se efter det ene skridt, hvor arme og ben kan læses. I redigeringen bør man også prøve en blødere version. Hvis billedet kun virker med knuste sorte toner, mangler situationen måske styrke.
Værker og serier
- “Metropolis” (2021): En serie, hvor han undersøger moderne storbyers visuelle struktur og menneskets rolle i dem.
- “Singular Visions” (2023): En bog, hvor hans minimalistiske og grafiske tilgang til street photography samles.
- Diverse Leica-udstillinger: Han har været en Leica-ambassadør og udstillet internationalt i samarbejde med mærket.
Prøv selv
- Find en lyslomme. Eksponér efter højlyset, og vent på at en figur træder fri af baggrunden.
- Gør mennesket lille. Byg først en stram arkitektonisk komposition, og lad derefter én person vise rummets skala.
- Redigér i rene toner. Sammenlign en version med åbne skygger og en med dybe sorte; vælg den, hvor motivets form læses hurtigst.
Et kritisk blik
Høj kontrast kan blive en effekt, der skjuler svage situationer. Behold kun billeder, hvor gestus og rum stadig er interessante uden den dramatiske sort-hvide behandling.
I bogreolen
Der er ikke registreret en boghenvisning til denne side.