William Albert Allard ser farven som en del af fortællingen, ikke som et lag oven på den. Retrospektiven følger næsten halvtreds år med cowboys, mode, Paris og Peru og viser, hvor tæt han går på mennesker uden at presse dem ind i en fast rolle.
Farven bærer scenen. Allard bruger farve som fortællende struktur, ikke som pynt.
Form
Bogen blander fotografier med Allards egne erindringer. Det giver adgang til både det redaktionelle arbejde og de relationer, der gjorde billederne mulige. Spændvidden er stor, men blikket for en farve, en gestus og et ubevogtet sekund går igen.
I bogen
- Farven bærer scenen: Allard bruger farve som fortællende struktur, ikke som pynt.
- Tillid kan ses: Afstand, kropsretning og ubevogtede gestus røber fotografens adgang.
- Blikket overlever genreskift: Mode, reportager og gadescener bindes sammen af nærhed og timing.
Arbejd med
bogen
Find den bærende farveVælg tre billeder fra forskellige miljøer. Notér den ene farve, der holder hvert billede sammen, og hvad der ville ske, hvis den blev neutral.
Læs tillidenSe på afstand, kropsretning og øjenkontakt i et portræt. Beskriv de tegn, der viser, at fotografen har fået lov til at blive i situationen.
Skift emne, behold blikSammenlign et modebillede med en reportagescene. Find to kompositoriske eller menneskelige valg, som Allard tager med sig mellem genrerne.
I
reolen
Dette er samlingens brede Allard-bog. Brug den, når farvefotografi skal forbindes med menneskelig nærhed og ikke kun med grafisk komposition.
Primært sporFarvefarvefotografisk bog
Bedste brugLæs og afprøvVælg ét lærespor og omsæt det til en afgrænset billedserie.
Se
også
Kilder
