Michael Freeman behandler eksponering som et valg om billedets udseende, ikke som jagten på en neutral måleraflæsning. Histogrammer og arbejdsdiagrammer viser, hvordan lys, råfil og efterbehandling hænger sammen.
Eksponering er en fortolkning. Fotografen vælger, hvilke højlys og skygger der skal have tegning.
Form
Kapitlerne går fra vanskelige lysforhold til konkrete beslutninger om højlys, skygger og digital behandling. Eksemplerne er mest nyttige, når man spørger, hvilken tone der skal bevares, før man ser på den foreslåede indstilling.
I bogen
- Eksponering er en fortolkning: Fotografen vælger, hvilke højlys og skygger der skal have tegning.
- Histogrammet kommer efter synet: Grafen må kontrollere en beslutning, ikke erstatte den.
- Råfilen har en grænse: Bracketing viser, hvornår optagelsen må ændres frem for reddes bagefter.
Arbejd med
bogen
Vælg det vigtige højlysFotografér en scene med stort kontrastomfang. Beslut hvilket højlys der skal have tegning, og hvilke små spejlinger der gerne må brænde ud.
Læs histogrammet bagefterGæt først billedets tonefordeling ved at se på motivet. Sammenlign derefter med histogrammet og forklar den største forskel.
Afprøv råfilens grænseLav tre eksponeringer med ét trin mellem hver. Justér dem til samme lyshed og sammenlign støj, farve og højlys i store udsnit.
I
reolen
Perfect Exposure er samlingens detaljerede digitale eksponeringsbog. Bryan Peterson er enklere til grundbegreberne; Freeman er bedre, når histogram og råfil skal bruges bevidst.
Primært sporPraksispraktisk fotobog
Bedste brugLæs og afprøvVælg ét lærespor og omsæt det til en afgrænset billedserie.
Se
også
Kilder
