Foto-inspiration

Landskab og billedrækkefølge · Udgivet

Landskabet mellem billederne

Zackery Hobler lader gentagelser og små forskydninger føre læseren gennem et landskab. Amanda Sauers interview om Beneath Two Skies viser, hvordan en serie kan vinde ved at udelade sine mest dramatiske billeder.

En vandring gennem billeder

Zackery Hobler har siden 2017 fulgt arbejdet med kontrollerede afbrændinger i det sydvestlige Ontario. I Beneath Two Skies bliver landskabet til en vandring gennem flere billeder. Amanda Sauer spørger i sit interview, hvordan udvælgelse og rækkefølge former denne oplevelse.

Hobler fortæller, at de dramatiske billeder af flammer og røg kom til at stå i vejen. Han ville give plads til oplevelsen af at bevæge sig gennem et usikkert landskab. Ilden bliver derfor ofte antydet, før den vises.

Horisonten flytter sig

Sauer beskriver billedernes standpunkt i øjenhøjde. Horisonten bevæger sig op og ned gennem rækken, og flere billeder på samme side gør forskydningerne mærkbare. Gentagelsen bliver en del af formen. Se opslagene hos Lenscratch, mens du læser samtalen.

Det åbner en konkret undersøgelse af egne landskabsserier. Læg to næsten ens udsnit ved siden af hinanden. Følg en kant fra det første billede til det næste. En horisont højt i rammen giver jorden mere vægt; en lav horisont giver himlen plads. Skiftet kan mærkes, selv når motivet næsten er uændret.

Undersøg også billedplanerne. En stamme tæt på kameraet kan lukke et udsnit, mens en åbning i det næste lader blikket fortsætte. En serie behøver derfor ikke bestå af billeder med samme rumlige opbygning. Forskellen kan give rækken retning.

Det stærkeste enkeltbillede

Prøv at redigere efter overgange frem for enkeltbilledernes gennemslagskraft. Et lyst felt eller en mættet farve kan få en ellers rolig række til at standse. Det kan være præcis det, serien behøver. Men hvis blikket kun husker dette ene billede, er de øvrige måske blevet baggrund.

Lav to udgaver: én med det mest iøjnefaldende billede og én uden. Sammenlign lysets fordeling, gentagne former og spring i afstand. Spørg, om udeladelsen gør rækken mere præcis, eller blot mere ensartet. Fravælg en fast regel om at dæmpe alt; det afgørende er, hvad billedet gør ved sine naboer.

Samme forsøg kan bruges på en gadeserie. En tom passage kan forbinde to tætte menneskemængder. En gentaget farve kan bære blikket over et skift i sted. Vurder forbindelsen i rækken, før du kasserer et billede, der virker beskedent alene.

Afstand og ramme i samlingen

Per Bak Jensens fotografside giver et konkret sammenligningsgrundlag. I Vand er sten og grene tæt på. I Monument Valley VII ligger klippen langt væk under en stor himmel. Brug forskellen til at undersøge, hvordan afstanden ændrer et billedes vægt. Sammenstillingen er en øvelse, ikke en påstand om forbindelse mellem de to fotografers projekter.

The Photographer’s Eye giver et sprog for ramme og synspunkt. Brug de begreber på hvert billede, og se derefter på overgangen mellem dem. Det, som et enkelt billede holder udenfor, kan det næste åbne for.

Prøv med egne billeder

Se efter i egne billeder

Vælg seks billeder fra den samme gåtur. Sæt dem i en række efter kanter, lys og afstand. Lav derefter en udgave uden det mest dramatiske billede. Se begge rækker som små billeder, og notér, hvor blikket standser eller fortsætter. Behold den rækkefølge, hvor overgangene fortæller mest om stedet.

Læs Zackery Hobler: Beneath Two Skies hos Lenscratch