Street, sted og tilhørsforhold · Udgivet
Gaden mellem iagttagelse og iscenesættelse
Kalpesh Lathigra undersøger tilhørsforhold gennem gader, fundne portrætter og iscenesatte møder. Zahra Amiruddins anmeldelse åbner et spørgsmål om streetfotografi: Hvad får vores billeder et sted til at betyde?
Et sted set fra flere afstande
Gaden er både et fysisk sted og et billede, vi allerede har i hovedet. Kalpesh Lathigra arbejder med spændingen mellem det, han finder, og det, han forestiller sig. Hans udstilling The Lives We Dream in Passing samlede tre serier i Mumbai. NCPA beskriver dem som undersøgelser af migration, identitet og arv gennem både fundne og iscenesatte billeder.
Zahra Amiruddins anmeldelse i 1000 Words forbinder denne undersøgelse med konkrete fotografiske valg. I Memoire Temporelle er personerne castet, og kompositionerne er tætte. I Junagadh fotograferer Lathigra hverdagsliv, blandt andet fra hotelvinduer. The Indian Photo Studio bygger på fundne portrætter. Serierne har forskellige forhold til det, der faktisk fandt sted foran kameraet.
Rammen er også et udsagn
Herfra kan man stille et praktisk spørgsmål til egne gadebilleder: Hvad gør afstanden ved menneskene? En tæt beskæring kan samle en gestus og give den vægt. Den kan også fjerne den situation, som forklarer gestussen. Et højere standpunkt kan gøre vejbanen til en flade, mens øjenhøjde giver kroppene større plads i billedet.
Det er en forskel, man kan undersøge uden at ændre motiv. Se efter overgangen mellem forgrund og baggrund. Kan personen aflæses i forhold til omgivelserne, eller bliver kroppen et tegn i en komposition? Begge løsninger kan bære et billede. De fortæller noget forskelligt.
Farven og det velkendte billede
Amiruddin fremhæver Lathigras forsøg på at forlade et tillært, eksotiserende blik. Det gør teksten relevant for streetfotografi ud over udstillingens anledning. Det er værd at undersøge, hvilke billeder man leder efter på forhånd.
En mulig øvelse er at lade en mættet farve være sekundær. Se først efter lysets fordeling og personernes indbyrdes afstand. Undersøg derefter, om farven understøtter forbindelsen eller overtager den. En gentaget farve kan skabe rytme mellem billedplaner; en enkelt lys flade kan trække blikket væk fra en mindre gestus.
Fravælg at bedømme et sted gennem dets mest spektakulære øjeblik alene. Sammenlign også billeder, hvor der tilsyneladende sker lidt. Spørgsmålet er, om en detalje gør stedet mere konkret, eller blot mere genkendeligt som en bestemt slags fotografi.
To forbindelser i samlingen
Alex Webbs fotografside giver et sammenligningsgrundlag for farve, skygge og flere billedplaner. Brug især dens kritiske spørgsmål om, hvorvidt visuel intensitet giver mennesker og sted mere sammenhæng. Det er en sammenligning af billedvalg, ikke en påstand om påvirkning af Lathigra.
I The Photographer’s Eye giver John Szarkowskis begreber om ramme og synspunkt et sprog for samme undersøgelse. Se Lathigras billeder hos 1000 Words, og beskriv først, hvad indramningen gør. Hold derefter denne iagttagelse adskilt fra det, billedet får dig til at forestille dig.
Prøv med egne billeder
Se efter i egne billeder
Lav en serie på tre billeder af samme gadestrækning uden at instruere nogen: ét i øjenhøjde, ét fra et højere standpunkt og ét med et tættere udsnit. Sammenlign menneskenes visuelle vægt, lysets flader og forbindelsen til baggrunden. Vælg det billede, der siger mest præcist noget om stedet; fravælg automatisk at vælge den mest dramatiske komposition.